Adelgade 56, 4880 Nysted
Koncert – Børnekoncertkoncert med Tante Musika og De Magiske Strygere.
Koncert i Villa Marina

Koncert- og kulturhus Villa Marina
Børne- og familiekoncert med Christine Skou (Tante Musika) og strygekvartet fra Danmarks Underholdningsorkester.
- Lørdag den 25. juni 2026 kl. 16:00
- Villa Marina Adelgade 56, 4880 Nysted.
- Koncerten er GRATIS, men billetter skal bestilles på www.villamarina.dk
”Tante Musika og de magiske strygere” er et koncertinitiativ fra Danmarks Underholdningsorkester for børn, unge og resten af familien, som åbner ører og øjne for den klassiske musik. Tante Musika og De Magiske Strygere byder indenfor i musikkens vidunderlige verden med sjov og ballade og udvalgte stykker af populære værker og kendte komponister.
Christine Skou (Tante Musika) er B&U projektudvikler og formidler i Danmarks Underholdningsorkester. Christine Skou er skuespiller og sangerinde uddannet på Teaterskolen Holberg og på Musikkonservatoriet.
Christine Skou var fra 1999 til 2012 værten “Karla” på DR’s Kaj og Andrea og igen i 2021, hvor der blev optaget nye programmer til Minisjang. I 1980’erne spillede hun desuden Debbie i tv-serien “Alle Elsker Debbie”.
Danmarks Underholdningsorkesters strygekvartet er en fast kvartet fra Danmarks Underholdningsorkester. Kvartetten består af Cecilie Emtoft violin, Michala Mansa violin, Mette Thykier bratsch og Helle Sørensen cello.
Danmarks Underholdningsorkester (internationalt kendt som Danish Chamber Orchestra) er et privat orkester, der er ejet af musikerne selv. Sammen med deres chefdirigent ungarske Adam Fischer har orkesteret vundet adskillige priser for deres indspilninger af Mozart, Beethoven og Brahms symfonier. Orkesteret turnerer i hele landet og internationalt.