Adelgade 11, 4880 Nysted
Kunstudstilling – Randi Berg og Dorrit Keller
Kunstudstilling med billedkunstnerne Randi Berg og Dorrit Keller i Nysted Bibliotek
Udstillingen er åben fra den 2. juni 2026 til den 25. juni i bibliotekets betjente åbningstid.
Gratis adgang.
Se åbningstider på www.guldbib.dk/nysted-bibliotek
Om Randi Berg

Randi Berg – In the wind of silence
Mit navn er Randi Bjerg Stæger, og bor i Nykøbing F. Jeg har malet med olie på lærred siden 2007, hvor jeg begyndte at modtage undervisning på kunstskole.
Min stil bevæger sig ofte i et naturalistisk udtryk, men med elementer af det abstrakte, som stadig fastholder genkendelige motiver. Jeg arbejder især med portrætter – både af mænd og kvinder – og har en særlig forkærlighed for at male mørke personer samt asiatiske kvinder, hvor jeg søger at fange både karakter og stemning.
Mine værker er ofte i større formater som 80×100 cm, 100×100 cm, 100×110 cm, 100×120 cm eller endnu større, hvilket giver plads til fordybelse og detaljerigdom i motivet.
Jeg håber, at du som beskuer vil lade dig inspirere og berøre af de mennesker og stemninger, jeg har forsøgt at indfange med pensel og farve.
Om Dorit Keller

Dorit Keller – Balletpige
Jeg har malet hos Carsten Krogstrup i 13 år.
Mine motiver strækker sig fra blomster/natur/dyr til portrætter. Jeg maler hovedsaligt figurativt/naturalistisk og gerne fotografisk og er meget detaljeorienteret i mit arbejde.
Jeg ynder at male Close up i stort format og jeg maler altid med olie på lærred.
Jeg nyder hver en stund, hvor jeg kan fordybe mig i farver og komposition.