
Nysted Dialoggruppe
Nysted Dialoggruppe består af repræsentanter fra:
Nysted Erhvervs- og Turistforening, Nysted Sundheds Landsby samt Vores Eventyrlige Nysted og har haft stor hjælp fra Guldborgsund Kommune v/Gitte Krogh, som har medvirket aktivt til at anvende Guldborgsund Kommunes Fremtoning Pulje i både Nysted og mange andre dele af kommunen.
Her er en oversigt over det mest væsentlige:
- Smørhullet ved bageren er nu færdigt – flot trappe med “siddetrin”, borde/bænksæt, parasoller, kummer med stauder/græsser og navneskilt med “Smørhullet”.
- Gl Torv har fået blomster på det gamle beskyttelsesrum. Der er opsat borde/bænksæt samt plantekummer. Til foråret kommer der parasoller og “københavnerbænke”. Der bliver ligeledes anlagt “grønne felter” i torvets hjørner med stauder og græsser.
- Klokkespillet på Gl Rådhus har længe været i stykker – efter special fremstillingen af nye dele er det endelig kommet igang igen. Eventyrlige Nysted har skaffet midler fra Thorkild Høeghs Mindelegat.
- Nysted Sundheds Landsby har taget initiativ og har fremstillet og opstillet kummer med vejvisere rundt i byen. Finurlige skilte, der henviser vej til stort og småt!
- Der er opsat mere biodiversitet og “vild med vilje”. Der er bl.a. etableret kvashegn ved krolfbanen og der vurderes løbende om områder skal gen-pløjes og gensås.
- Der er etableret “svaletråde” på Strandvejen ved bådelauget.
- Der er opsat en informationstavle til brug for foreninger ved info cafeen på havnen – og der opsættes yderligere en på Gl Torv.
- Der er opsat cykel “servicestation” ved Turistinformation, Galleri og Gaardbutik på havnen, med håndpumpe og diverse værktøj til brug for både cykelturister og fastboende.
- Dammen ved Bønnelyches Pakhus er oprenset (skal gøres jævnligt)
…… og vi har fortsat ideer til hvad der skal ske i 2025…..
Nysted fun facts
Vidste du at Skomagergaarden indeholder både et Galleri, en Kaffebar og et forenings-drevet Kulturhus. Her kan du få fællesskaber, kunst, kulturelle oplevelser og en god kop kaffe
Events og arrangementer i nysted
Nuværende Måned
april 2025
maj 2025
Nysted fun facts
Vidste du at når du bor i Guldborgsund Kommune kan komme ind på de lokale biblioteker uden for deres åbningstid?