Kirken kan ses langvejs fra, og i middelalderen, da kirken blev bygget, har den totalt domineret byens silhuet, kun udfordret af det kloster, der dengang lå lige ved den nuværende kirkegård, nogle få hundrede meter øst for kirken.
Klostret er dateret til 1285 men den nuværende Nysted Kirke er ca. 50 år yngre. Om der har været en kirke på stedet før, er ikke opklaret, men det er sandsynligt.
Kirkens bygningshistorie
Kirken består af et hovedskib og en række tilbygninger af forskellig alder. Den ældste del er koret og de to fag mod øst, i alt knap 20 m kirke fra omkring 1330. Allerede efter få år blev kirken forlænget til ca. dobbelt størrelse og i slutningen af 1400-tallet blev tårnet tilføjet, i første omgang uden spir. Dermed opnåede kirken sin nuværende længde på ca. 40 m.
Rundt på siderne af bygningen har der gennem tiderne været forskellige tilbygninger: våbenhus, sakristi, gravkapeller og magasiner.
Tilbage findes i dag et sakristi på sydsiden, et gravkapel på nordsiden og en udvidelse af kirkerummet, "Den nye Kirke", også mod nord.
Det papenheimske Gravkapel
Det er muligt at bygningen på sydsiden er opført som våbenhus og sakristi. Et våbenhus er en slags entré, der kunne bruges til at deponere eventuelle våben, inden man gik ind i Guds hus. Et sakristi er et rum til præstens omklædning, til opbevaring af remedier til brug i messen / gudstjenesten og til præstens ophold før og efter gudstjenesten. Denne tilbygning er formentlig samtidig med de ældste dele af kirken. Bygningen var fra starten i to stokværk (etager), måske med våbenhus i gulvplan og sakristi på første sal.
I 1649 blev bygningen imidlertid solgt til lensmanden på Ålholm, Just Friderich von Papenheim, hvis forbogstaver tillige med hans kones og årstallet 1649 ses på den spidstakkede ydergavl.
Von Papenheim lod bygningen indrette til gravkapel for sig og sin slægt og byggede den om så den fik en høj kælder og en etage hævet over jorden.
I 1763 overtog Ålholms ejer Friederich von Raben kapellet, men allerede i 1782 byggedes det nye Raben-Levetzauske gravkapel på kirkens nordside og i 1864 tilmuredes kapellet på sydmuren. Det blev dog genåbnet år 1900 og i den forbindelse blev alle kister og sarkofager flyttet ned i kælderen, som så blev tilmuret. Siden har førstesalen igen været benyttet som sakristi.
”Den nye kirke”
I 1632 blev landsbyerne Tågense og Vantore tilknyttet Nysted kirke. For at skabe plads til den forøgede menighed opførtes 1643 en tilbygning på kirkens nordside som et sideskib.
Spiret
blev opført i 1649-50. Det var oprindeligt tækket med skifer og de 16 vinduer beklædt med bly, men senere brugte man af sparehensyn egespån til reparationer. I 1935 blev det tækket med kobber. Vindfløjen på spirets top bærer Frederik d. III’s navnetræk og årstallet 1650. i årene 2017-18 er hele spirets beklædning udskiftet og tømmerkonstruktionen repareret.
Det Raben-Levetzauske gravkapel
I 1782 byggede Ålholms ejer, Otto Ludvig Raben sit eget gravkapel i forlængelse af "Den nye kirke" på nordsiden. Ved kirkens restaurering 1900 samledes de bevarede kister og sarkofager fra både Det Papenheimske kapel og Det Raben-Levezauske kapel her, men i 1964 overtog Nationalmuseet de 13 kister, og de jordiske rester herfra ligger nu i en fællesgrav lige nord for kapellet. Tilbage står de 4 marmorsarkofager.
Samtidig istandsattes kapellet og indgangen hertil af godsets daværende ejer, J.0. Raben-Levetzau.
Kirkens indre
fremtræder med et ret strengt, næsten puritansk udseende. Tidligere tiders så talrige epitafier og ligsten er næsten alle fjernede ved en restaurering midt i 1800-tallet, ligesom ethvert spor af begravelser i kirken i det hele taget. Det samme gælder gamle kalkmalerier f. eks. en skjoldfrise bestående af 32 adelskjolde. Helt uden ”prydelser” er kirken dog ikke. En nyere kalkbort med byens våben ses under orgelpulpiturets rækværk.
Alteret
Er et opmuret stenbord ved korets østvæg fra 1847. Alterskranken og korgulvet er fra 1900 og tegnet af professor H. Holm, der ledede kirkens restaurering dette år.
Altertavlen fra 1693 i en stilart, der kaldes bruskbarok. Den er en gave fra amtsforvalter Fredrich Suhr. Tavlen er opbygget i 3 etager, med et væld af udskårne og malede detaljer. Nederste etage er delt i 3 felter. Midterfeltet er optaget af et bemalet relief, der viser Jesu sidste nadver. I sidefelterne ser man 2 udskårne mandsfigurer, Johannes (?) med et drikkebæger (kalk) og ???? med brød. Yderst ses navnene på giveren og hans kone: Friderich Suhr og Catharina Peders. På 2. etage findes i midten en fremstilling af Jesu opstandelse flankeret af to udskårne kvindefigurer, "Troen" med korset og "Retfærdigheden" med sværd og vægt. På toppen ses tre figurer: den opstandne Frelser ledsaget af Moses med stav og tavler og Aron i ypperstepræstedragt med røgelsekar. Her ses teksten: "Han er opstanden, han er ikke her".
Korbuekrucifiks
Lige til venstre for indgangsdøren ses på nordvæggen et krucifiks, der er fra ca. 1350. Korbuen er adskillelsen mellem "koret" hvor altret står, og skibet, hvor menigheden sidder. Så krucifikset har oprindelig hængt ned fra loftet, eller været monteret på en tværbjælke højt over menigheden, så den stedse havde den korsfæstede Jesus for øje.
Den kortbenede, ret groft skårne Kristusfigur har stærkt lidelsesbetonede træk, som det var skik på denne tid. De fire korsender er forsynet med symboler på de 4 evangelister. Selve korset er dog en senere kopi efter den middelalderlige original. Af denne er den højre tværplanke med Markusløven og en stump af Lukasoksen bevaret.
Prædikestolen og himlen
er fra 1605 i renæssancestil. Stolen har fire fag foruden et ved opgangen. I felterne findes våbenskjolde med de tilhørende navne på giverne: Anders Dreselberg, f(ru) Karene Skinkel, Knud Urne og f(ru) Martha Grube. I det sidste tre bomærkeskjolde med initialerne H.0.T., I.T. og H.B. Det er sikkert giverne. Desuden ses en række bibelcitater: Johannes 8,51 - Mathæus 17 - Lukas 11,28 - Johannes 14,23.
Fire af malmlysekronerne er fra 1600- og 1700-tallet. Den femte, nr. to fra alteret, er nyere, ligesom de to i sideskibet. Alle lysekroner er skænket af datidens Nystedborgere.
Kirkeskib
I sideskibet er ophængt et smukt kirkeskib, rigget som fregat og bygget 1835 af søfolk i byen.
Orglet
Kirken har haft et orgel i det mindste siden 1665. Det blev i 1745 erstattet af et nyt orgel bygget af Friderich Nielsen med anvendelse af en del af det gamle. I 1777 byggedes igen et nyt, denne gang af orgelbygger Daniel Wroblevsky i København. Det blev erstattet af det nuværende orgel i 1857 bygget af orgelbygger Gregersen og ombygget og renoveret i 1944, 1974 og 2009. Facaden stammer fra Wroblevskys 1777-orgel.
Døbefonten
er opstillet i et aflukke neden for prædikestolen. Såvel stammen som kummen er af bronze og skænket 1697 af Paasche Jenssøn og hustru. Dåbsfadet er sandsynligvis samtidigt.
Epitafier (mindetavler)
En af de mest imposante skikkelser blandt Nysteds præster var magister hr. Knud Matzøn Lerche, der var kirkens præst fra 1618 til 1666 og fra 1623 tillige provst for Musse herred. Han lod i 1663 opsætte dette epitafium med følgende tekst:
"1663 haffuer M. Knud Lerche, Prouist og Sognepræst i Nystæd, i hans Alders 70 Aar ladet denne Taffle bekoste oc effter sin s. Hustruis Sophiæ Bathe dødelig Affgang opsette, Kircken til Beprydelse dens Børn oc Ven(n)er til Ihukom(m)else. Gud samle os alle i det evige Liff Amen"
Iver Nielsen og Johanne Lerche
Også præsteparrets datter og hendes mand, slotsskriver på Aalholm Iver Nielsen, fik lavet en tavle til deres minde:
”Anno 1663 in Martii haffuer Iffuer Nielsen barnføed udi Steffueltt paa Hadersleff Nes 1615. Furdom høylofflig Ihuekommelse førstelige Naade Prindtzens Kiøchenschriffuer siden Slottzschriffuer paa Aalholemb oc Raadmand i Nysted med sin kierre Hustru Johanne Knudsdaater Lerke føed i Nyested 1631 ladet denne Tauffle bekoste och opsette Guds Hus til Beprydelse dennem, deris Børn oc Venner till en christelige Admindelse”.
Begge billeder blev restaureret i 1903, og ved den lejlighed fandt man på bagsiden af familien Nielsen et monogram af sammenslynget R. M. S., muligvis malerens signatur.
Rentemester Heinrich Müller
Denne ottekantede tavle er opsat til minde om Heinrich Müller, Kammerråd, rentemester og assessor i kongens "Schat-Cammer Collegio". Han skænkede i 1651 for over 220 rigsdaler i skifersten til Nysted kirkespirs tækning:
ANNO 1651 haffhuer erlig høÿachtbar oc velfornehmm mand Heinrich Müller hans kong: maiest: til Dannemarck oc Norge welbetroede cammerraad, rentemester oc assessor udi schat-cammer-collegio, foræret til Nysteds Kirkis spiirs teckning offuer 220 rix daler i schæfuer steen, for huilcken welgierning Gud hannem belønne: Oc er denne tafle derfore af kircken bekostet oc opsat den gode mand, hans hustru oc børn til berømmelse oc æuig ihukommelse. 1661. - Matt: 5: Lader saa eders lius schinne for mennskene at de see eders goede gierninge oc prise eders fader i himmelen
Amtsforvalter Friderich Suhr
I 1780 opsattes denne mindetavle over F. Suhr af hans 2 sønnesønner:
”1780 er denne Tavle opsat af forhenværende Provst i Nørre Herred og Præst til Købelev Mag. Bernt Suhrs to Sønner Etatsraad og Borgmester i København Johan Peter Suhr og Herredsprovsten i Musse Herred og Sognepræst i Hunsebye Johannes Horneman Suhr, som lod deres Farfaders og Farmoders Ligkister istandsætte, da Begravelsen skal vedligeholdes af Kirken, hvortil deres Farfader Cammeraad Friderich Suhr, kgl. Amtsforvalter over alle Lollands Amter har givet tre Jorder svarende til seks Tønder Byg aarlig”
Kirkens klokker
”Femklokken” er fra ca. 1300. ”Tolvklokken”, fra ca. 1400 og ophængt i ”de seksten huller”, stammer ifølge overleveringen fra byens fransiscanerkloster. Den tredje klokke er også fra 1400-tallet. ”Prinsesseklokken”, er skænket 1643 af Prinsesse Sibylla, der var formælet med »den udvalgte prins”, Chr. IV’s søn. Der findes en mindeplade herom i ydermuren til højre for nordre indgangsdør. Klokken omstøbtes allerede i 1699 og bærer bl.a. biskop Thomas Kingos navn indstøbt.
Kirkens omgivelser
Kirken ligger på et af de højeste steder i byen, frit og synligt, men den har tidligere været omgivet af mange andre bygninger, også ud mod Adelgade. Her lå i fra midt i 1500-tallet en bygning, der indtil 1740 husede byens latinskole og senere til 1832 den almene skole.
Rundt om kirken findes stadig enkelte gravstene og mindesmærker, men den egentlige kirkegård flyttede i 1845 uden for byen, tæt på det gamle klosters oprindelige placering.
