Nysted-egnens sogne

Ordet ”sogn” fandtes i de germanske sprog før kristendommen kom til Nordeuropa. Det antages, at ordet er afledt af verbet ”at søge” i betydningen ”at gå hen til et sted”. Et sogn er altså det sted, folk fra en egn søger hen til f.eks. for at afgøre sager, gå i kirke, feste osv. Allerede midt i 1000-tallet var grænserne for sognene på plads, og betegnelsen brugtes mest som betegnelse for en kirkes opland.

Eftersom præster og degne normalt var de eneste læse- og skrivekyndige i sognene, blev de hurtigt også vigtige for kongemagtens kommunikation med menigmand. Mange sager blev kundgjort fra prædikestolen og præsterne blev pålagt at berette visse ting opad i systemet. Fra midt i 1500-tallet forsøgte kongerne uden større held at gøre sognene til centre for en sparsom uddannelse af ungdommen, men først da visse administrative sager (skole-, fattig- og vejvæsen) i begyndelsen af 1800-tallet blev lagt ud til sognene, kom der gang i deres rolle som ”kommuner”. I 1841 indførtes sogneforstanderskaber, hvor sognepræst, store jordbesiddere og valgte medlemmer fik et lokalt ansvar for forvaltning af flere og flere sager, og i 1868 trådte en ny landkommunallov i kraft. Med den erstattedes sogneforstanderskabet af et sogneråd.