Kysterne i almindelighed
Navnet Lolland menes at betyde landet med loer. En lo er en rende i fladt lavt land, hvor tidevandet løber ud og ind.
Sådan opleves kysten mod Guldborgsund og den mod sydvest, hvor der på visse strækninger er etableret kystdiger, men netop omkring Nysted findes faktisk (lave) skrænter mod kysten.
Som man kan læse i love og bestemmelser, er det tilladt at færdes og opholde sig på kyststrækningerne, men mange steder er det ikke muligt eller bekvemt at komme rundt, fordi kysten er lav, sumpet og tilgroet med f.eks. tagrør.
- Skejten er en halvø øst for Fuglsang. Den er landskendt, fordi den er afbilledet på 2 malerier på folketingssalens bagvæg. Men den er også et godt eksempel på en strandeng i "gamle dage".
- Strandengene langs Guldborgsund fortsætter mod syd med Stenvængerne, Roden Fed og Holten
- Klintekysten fra Holten mod vest langs kysten til Nysted er helt enestående efter lokale forhold, selv om den kun rejser sig til ca. 2 m. Man kan færdes ad Paradisruten på kanten af Østersøen, først på en vej og siden en sti.
- Nysted Nor modtager vandet fra Rørsøen, Røde Enge, Kettinge Sø, Herritslev Åmose/Ellemose og Klostermosen. Området er en tunneldal dannet under isen i den seneste istid. Den løber mod nord og vest igennem Folehaven.
- Kysten vest for Stubberup er lav og udsat for skiftende vandstande. Her findes Herritslev Mose, Dødemose, Høvængerne og strandengene ved Sandager og Handermelle. Nogle områder ligger indenfor og nogle udenfor det sydlollandske dige, der så småt starter her.