Nedenstående tekst er hentet fra en brochure fra 1989, udgivet af Kettinge-Bregninge Menighedsråd.
Teksten er dog sandsynligvis ældre, idet den leverer navneord med stort begyndelsesbogstav, aa i stedet for å og andre ældre stavemåder.
Menighedsraadene for Kettinge-Bregninge Sogne byder Dem hjertelig Velkommen til vore to, synes vi selv, meget smukke, gamle Middelalderkirker! Den ældste Del af den nuværende Kettinge Kirke (der var maaske én før den, af Træ) er bygget i Tiden 1200-1250, i den saakaldte sen-romantiske Stil. Det ses tydeligst, hvis man i Stedet for at gaa ind i Kirken, gaar ud til venstre (mod Nord) forbi Taarnet og ser hen ad Facaden.
Nu fremtræder den originale Bygning, hvis man tænker sig Taarnet, og ogsaa den senere Forlængelse af skibet, væk. Tilbage bliver - tydeligt markeret med en fremspringende Halvsøjle i hver Ende - en lille 3-Fags Bygning med 3 smaa rundbuede, højtsiddende Vinduer og en meget smuk (nu tilmuret) Kvindedør. Indvendigt har Kirken haft fladt, mørkt Træloft og en lille halvrund Apsis mod Øst.
Vi rykker nu ca. 100 Aar frem i Tiden, til Begyndelsen af 1300 Tallet, og Kettinge Kirke bliver udvidet til næsten det dobbelte, og bliver forsynet med Taarn. Stilen er nu gotisk, d.v.s. spidse Buer, store og lyse Vinduer. Det flade Træloft bliver taget ud, og i hele den store, lange Bygning bliver der nu indmuret spidsbuede Hvælvinger, 6 i alt.
De oprindelige Mure kunne ikke bære Hvælvingernes Tryk, og den nye Kirkeforlængelse maatte ikke virke for massiv. For at klare disse Problemer byggedes Stræbepiller, i den gamle Del delvis indvendigt i Kirken, i den nye Forlængelse udvendigt. Disse Piller, 9 i alt, i Forbindelse med det nye, fælles Tag over Skib og Kor, og den lange Række af ens Vinduer, giver Kirken et Præg af at være tænkt som en Helhed — at være en gotisk Nybygning.
Fortsæt Turen rundt om Kirken og betragt i Særdeleshed det oprindelige Vindue (nu blændet) for Enden af Kirken, i Koret mod Øst. Stavværket er af Tufsten, en Lava-art, som var let at skære i. Dette er det eneste oprindelige Vindue, de 9 andre er Rekonstruktioner fra 1897.
Endelig tilføjedes i gotisk Tid et Sakristi (en Bygning, hvor Præsten og hans Følge samledes, og hvor de hellige Kar opbevaredes).
Kalkmalerierne
Kalkmalerierne i Kettinge Kirke er malet ca. Aar 1500 af Elmelundemesteren, eller i alt Fald af nogen, som har lært hos denne store Kunstner. I 1897 blev de ret haardhændet restaureret af Kunstmaler Mads Henriksen.
- 1ste Hvælv: Start øverst i Kirken, oppe i Koret, med den tronende Jesus, Jomfru Maria og Johannes Døberen. De fortabte nedstyrtes i Helvede, mens Peter paa den anden Side lukker de frelste ind i Himmeriget.
- 2det Hvælv: Gud skaber Himmellegemerne samt Jorden med alt, som lever derpaa. Adam og Eva skabes af hver sin Klump Lerjord. Endelig Syndefaldet og Uddrivelsen af Edens Have.
- 3die Hvælv: Judaskysset i Gethsemane Have, Forhør og Domfældelse. Jesus piskes. Judas hænger sig.
- 4de Hvælv: Tornekroningen, Korsgangen, Soldaterne kaster Lod om Jesu Kjortel, og selve Korsslagningen.
- 5te Hvælv: Korsfæstelsen, Lansestikket, Nedtagelsen af Korset og Gravlægningen.
Kettinge Kirkes Inventar:
Fra katolsk Tid: Ældst er Døbefonten, af Granit, den direkte Afløser af Trætønden med Tove omkring. 3 Hoveder paa Fontens Fod er sandsynligvis Besværgelsesmasker mod onde Aander. Krucifixet, som har hængt fra Loftet i Korbuen, hænger nu paa Nordvæggen. En af Kirkens Klokker stammer fra 1401.
Efter Reformationen: Altertavle og Prædikestol er begge skaaret i 1612 af samme Mester. Hans Initialer (C. L.) findes under Søjlen t.v. for Evangelisten Johannes paa Prædikestolen (find ham selv, det er ham med Ørnen!). Find ogsaa det lille Lam, som hviler paa Bibelen, midt i Altertavlen, bag den 7-armede Lysestage. Maleriet i Altertavlen er en Kopi af Jordaens (1593-1678): Hyrdernes Tilbedelse.
Fra 1700-Tallet: Den daværende Ejer, Landsdommer Povl Matthiesen, indrettede et Gravkapel til sig selv og sin Frue i Kirkens Sakristi. Smedejernsdørene til dette Kapel bærer Initialerne (PM) og (IP) i Spejlmonogram. En meget smuk Indskriftplade af rødgraa Kalksten minder om Povl Matthiesen over Døren til Sakristiet. Kirkens gamle Kiste (fra 1583) blev genfundet og opstillet paa sin gamle Plads (i den opbevaredes Kirkens Bøger og Sølv). Altersølvet er fra Slutningen af 1700- Tallet, og Alterstagerne med indskrift er fra 1737. Den syvarmede Stage og de to indre Alterstager er fra de seneste Aar.
Fra 1800-Tallet: Orgel fra 1860, bygget af Gregersen, Aabenraa, ombygget 1897, samtidig med Kirkens gennemgribende Restaurering under Ledelse af Professor Hans J. Holm. I Pulpituret ved Orglet ses det Raben-Levetzauske Vaaben.
