Langs Guldborgsund har der siden middelalderen ligget mindst 3 borge. En borg i engene ved Frejlev Å blev antagelig revet ned ca. 1400, Nykøbing Slot efter 1766, men Fuglsang har overlevet til i dag. Dertil kommer Ålholm som ligger lige "om hjørnet" mod syd ud mod Østersøen.
Det middelalderlige Fuglsang lå nogle 100 m længere mod nord på Gammelholm, hvor man stadig kan se resterne. Den skulle bevogte Guldborgsund og Flintinge Å, som dengang var delvis sejlbar.
På voldstedet blev der i 1850'erne indrettet gravsted for familien de Neergaard, der ejede Fuglsang.
Det nuværende Fuglsang
Borgen blev flyttet til den nuværende placering i 1500-tallet og blev i 1840 erstattet af mere bekvem og moderne bygning. Den holdt dog kun i 26 år fordi den blev voldsomt angrebet af svamp. I 1869 blev det eksisterende slot opført af Rolf Viggo de Neergaard.
Han giftede sig i 1885 med den tredive år yngre Bodil Hartmann, datter af komponisten Emil Hartmann og barnebarn af komponisten J.P.E. Hartmann.
Musiklivet på Fuglsang
I årene frem til Rolf Neergaards død i 1915 var slottet ramme om et rigt kulturliv. Både billedkunstnere og musikere havde deres jævnlige gang på slottet, især om sommeren. Bl.a. Edvard Grieg og Carl Nielsen var hyppige gæster.
Bodil Neergaard boede på slottet til sin død i 1959, men allerede i 1947 havde hun overdraget godset til Det Classenske Fideicommis, en fond, stiftet i 1789. Siden 1996 har Fuglsang Musikforening, og året efter Storstrøms Kammerensemble, haft domicil på slottet.
Fuglsang Have
Parken blev anlagt fra 1764-1784 i romantisk, engelsk stil af Johan Ludvig Mansa, senere slotsgartner på Fredensborg. Flere stengærder og alleer fra den tid er bevaret i haven. I 1846 blev haven nyanlagt og udvidet.
Den lille tepavillon vest for hovedbygningen blev opført i første halvdel af det 19. århundrede og fredet i 1983 sammen med hovedbygning, have og herskabsstald. I tepavillonen kan man stadig se rester af Thorvaldsens relieffer: Natten, Dagen, Kærlighedens Alder samt Amor og Hygieiá. Fra haven kan man følge naturstier ned til Skejten, et fredet engområde med helt unik flora og fauna, direkte mod Guldborgsund.
Skejten
Skejten er et strandengsområde, der på usædvanlig vis er bevokset med store egetræer. I 1745-1752 og igen fra 1764-1767 hærgede kvægpesten i Danmark. Næsten hele landets bestand af kvæg døde. Ubekræftede forlydende vil vide, at den manglende afgræsning af strandengene i disse år tillod træerne at vokse op over bidehøjde og derved undgik at blive spist af kvæget.
Landskabet er så usædvanligt, at det i 1949 fandt vej via 2 malerier af Olaf Rude til Folketingssalens bagvægge. Olaf Rude boede som barn på en gård tæt på Fuglsang og Skejten, men også andre malere har været optaget af dette område. Lige uden for engens hovedindgang ligger et hus, der fra 1950-2007 har været stillet til rådighed for en række kunstnere.
Der er fri adgang til strandengene, men man må være forberedt på at terrænet som regel er vådt og fyldt med vandhuller og kokasser.
Stengærderne
I middelalderens landsbyer lå gårdenes bygninger i et indhegnet område. Gærdet sikrede æblehaver og kålgårde mod dyr og markerede et ejendomsretsligt skel. Ordet "gård", kommer af "garth"=gærde, og betyder egentlig et område, der er indhegnet af et gærde. På samme måde kommer ordet "have" af "haghi"=hegn.
Indhegningerne kunne være stengærder eller græsklædte jorddiger, men generelt var risgærder lavet af flettede grene det mest almindelige. Ved Fuglsang findes der usædvanligt mange bevarede stengærder.
Gærderne har kulturhistorisk, biologisk og landskabelig betydning. Bl.a. fungerer diger og hegn tit som vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter (grønne korridorer). Ved Fuglsang, bliver nogle af digerne med mellemrum befriet for bevoksning, så man kan se hvordan de tidligere prægede landskabet. Mange andre steder er stengærderne fjernet og brugt til hus- eller vejbyggeri.
I dag kaldes gærderne ofte diger, og alle sten- og jorddiger er beskyttet mod nedbrud og digerne omkring Fuglsang er fredede.
Fuglsang Kunstmuseum
Tæt på herregården ligger det nyopførte Fuglsang Kunstmuseum. Det blev indviet i 2008 og er det eneste bredt dækkende kunstmuseum på Lolland-Falster og Sydsjælland. Museet rummer dansk kunst, malerier og skulpturer, fra slutningen af 1700-tallet til i dag. Hovedvægten ligger på perioden 1900-1950. Derudover ejer museet en stor samling af tegninger, akvareller og grafiske arbejder, primært fra det 20. århundrede.
Værker af kunstnere med biografisk tilhørsforhold til museets hjemegn eller kunst, der viser motiver herfra udgør et særligt arbejdsfelt for Fuglsang Kunstmuseum. Museet laver skiftende ophængninger af egne værker og viser desuden forskellige særudstillinger.
Storstrøms Kammerensemble
Storstrøms Kammerensemble er et såkaldt basisensemble dvs. et landsdelsensemble, der har det som sin fornemste opgave at fremme musiklivet i Kulturregion Storstrøm (det tidligere Storstrøms Amt).
Det sker ved at spille koncerter, undervise og formidle, samarbejde med amatører, med andre musikgenrer og andre kunstarter, indspille cd'er og meget mere.
Ensemblet et understøttet af Guldborgsund, Lolland, Vordingborg, Næstved og Faxe kommuner, staten samt region Sjælland.
