Ålevad voldsted er resterne af en middelalderborg, bygget for bispestolen i Odense Stift i slutningen af 1200-tallet. Dengang hørte hele Lolland-Falster under Fyns Stift. Det ældste brev vi har fra Ålevad er fra 1309.
Men egnen omkring Godsted bærer præg af mere end 3000 års historie. Lige nord for landsbyen findes "Højene", en stor samling gravhøje fra bronzealderen (-1000), og tæt derpå resterne af et voldsystem, "Hejrede vold" fra jernalderen (+500-700).
Borgen Ålevad
Ålevad blev opført i en tid præget af uro og utryghed. Konge, adel og kirke kæmpede indbyrdes om magten, og bønderne gjorde oprør mod de stigende skatter. Mange af de store jordbesiddere byggede derfor borge for at beskytte sig.
Voldstedet består af en rektangulær borgbanke med meget stejle sider, Den måler 46*41 m ved foden og 31*19 m på topfladen, og banken hæver sig næsten 9 m over det omgivende terræn.
På østsiden var borgen beskyttet af en dyb voldgrav. På de tre andre sider har der været vand eller i det mindste fugtige enge. Vandet var i forbindelse med Røgbølle Sø og den nu udtørrede Godsø.
På toppen af banken har der ligget flere bygninger i munkesten. Indgangen til borgen har nok været i et tårn i det nordvestlige hjørne.
Der har formentlig ligget en forborg vest for borgbanken. Her er der fundet op-pløjede munkesten fra bygninger, keramik og andet.
I forborgen har også været stegers, bryggers, bagers og andre såkaldte økonomibygninger samt boliger til borgens ansatte.
Borgen ødelagt
Borgen er formentlig ødelagt i årene 1510-11 hvor soldater fra både Lybæk og Sverige hærgede på Lolland. Sidste gang, borgen nævnes, er i et brev fra 1511. Ødelæggelsen og den manglende genopbygning demonstrerer, at den slags borge var blevet umoderne, og ejernes aktiviteter blev flyttet nogle 100 m mod vest til det nuværende Ulriksdal, som oprindelig hed Bispensø.
De fleste middelalderborge bestod i begyndelsen af flere enkeltstående huse. Efterhånden, som borgen blev udvidet, kom bygningerne til at hænge sammen. Borgens vigtigste bygning var borgherrens bolig. Den var stærkt befæstet. Her kunne han og hans nærmeste trække sig tilbage i sikkerhed for fjender.
Borgens placering var bestemt af forsvarshensyn, avlsbygningerne derimod blev bygget, hvor det var mest praktisk for driften. I mange tilfælde lå lade gården flere kilometer fra borgen.
At en biskop havde brug for en sikker tilflugt var ikke så overraskende. De fleste personer i fremtrædende kirkelige embeder, som kannik, abbed og biskop, var yngre sønner fra rige og indflydelsesrige adelsslægter. Deres rolle var i høj grad politisk, med hvad det indebar af deltagelse i krig og opbygning af rigdomme. Mange af biskopperne deltog aktivt i kamp, og man hører mange gange om en eller flere, som dør i et slag. Desuden brugte de mange kræfter på at sikre embedet (og sig selv) værdier i form af gods og guld.
I slutningen af 1400-tallet fik Margrete 1. ryddet grundigt op i mængden af befæstede gårde, men det gjaldt ikke bispernes ejendomme. Først med Reformationen i 1530'erne lykkedes det i forbindelse med Reformationen kongen at stække kirkens magt og inddrage en stor del af dens rigdomme.
Bemærk: Der er fri adgang til borgbanken selv om det ser forbudt ud.
Højene: Egnen syd for Maribo Søndersø er rig på grave fra sten- og bronzealder. Et af de områder som er lettest at studere er "Højene", et område lige nord for Godsted med mange gravhøje fra bronzealderen tæt sammen. På mindre end 2 ha findes ca. 50 høje, som er en rest af et noget større anlæg. Højene uden for skovbevoksningen er senere ødelagt.
"Lollands Østerborg" eller Hejrede vold: Lige vest for "Højene", et stykke inde i skoven Kårup Vænge, findes resterne af et voldsystem, der er dateret til jernalderen. Det rakte sandsynligvis fra Hejrede Sø til Røgbølle Sø og derfra til Søndersø tæt på Søholt. Inde på dette meget store afgrænsede areal kunne halvdelen af Lollands befolkning finde plads i tilfælde af krig og overfald, og man kunne inden for en tidsramme på 6 timer gå dertil fra hele Midt- og Østlolland. Derfor hævdes den teori, at området i den sene jernalder har været er tilflugtsborg for egnens befolkning i tilfælde af krig. Rundt om i landet findes andre lignende voldsystemer.
