Mange byer eller egne er blevet beskrevet i sange, således også Nysted. Nedenstående tekst er sandsynligvis forfattet engang omkring 1950, og den by sangen beskriver, findes ikke mere. Måske kunne nogen forfatte en ny tekst, eller en helt ny sang.
Den synges på melodien "Flickorna i Småland", der blev skrevet i 1912. Teksten er af Karl Williams og musikken af Fridolf Lundberg. Hvem der har skrevet Nysted-teksten, har det ikke været muligt at opklare.
Hvis nogen har oplysninger om teksten, kan de henvende sig på redaktionen@nysted.dk
Også Kettinge har sine egne sange oven i købet 2 af slagsen. De kan ses på Kettinge Bylavs hjemmeside
Enhver, der bor i Nysted
Enhver, der bor i Nysted, og enhver, der kommer her,
kan lide vores lille by og får den hurtigt kær.
Men rejser man fra Nysted, her fra vores lille by
så længes man tilbage, og så drages man på ny.
Til det kønne grønne Lolland, for der har man det så godt,
til Nysteds røde tage og til Ålholm gamle slot.
På det flade glade Lolland er er hygge fred og ro.
I Nysted, ja i Nysted er der dejligt at bo.
I byens smalle gader, i butik og købmandsgård,
der handles der i ro og mag, mens man en sludder får.
Man kender jo hinanden, og man omgås med et smil,
for smilet det er noget, som hernede hører til.
I havnen færdes alle, både gammel, ung og barn.
Her pjasker man med årerne, her bøder man sit garn.
Og sejlerne står noret ud, så snart der er lidt vind
og fiskerbåde tøffer tungt fra søen atter ind.
Og dansen går på Skansen, til det bliver sildig nat.
Så vandrer man ad stien hjem mod byen med sin skat.
Så vandrer man i mørket langs med Norets blanke vand,
og månen kigger smilende fra skyens mørke rand.
Nystedvalsen
Tekst og musik af Knud Harwits
Se og hør sangen på YouTube
Ved Østersøen der ligger en by,
hvor kirketårnet det knejser mod sky.
Hvor der er gader og stræder så små,
hvad er det jeg tænker på?
Nysted, Nysted - Lollands den skønneste stad.
Nysted, Nysted - hos dig man føler sig glad.
Nysted, Nysted - lyder af fred og af ro.
Hvor end jeg kommer en vinter en sommer.
Her vil jeg bo!
Ved Nysted-noret man nyde det kan,
hvor slottet spejler sig smukt i dets vand.
Og ved din havn mangen sejler man ser,
her altid der noget sker!
Nysted, Nysted osv.
Her langs med vandet at gå kan vi li'
hyg'ligt spadsere ad din Skansesti.
Smukt nok om dagen og en måneskinsnat,
gå hånd i hånd med sin skat.
Nysted, Nysted osv.
Og her ved Skansen med sommerens sand,
plasker man rundt i det klareste vand
Her findes også en skøn campingplads,
hvor alle er godt tilpas!
Nysted, Nysted osv.
Her kommer gæster, og de kommer tit,
for her i Nysted at hygge sig lidt.
Her man om sommeren - det er en skik -
lytter til dejlig musik!
Nysted, Nysted osv.
Rejser man væk - måske dage og år,
tanken tilbage til Nysted så går.
Nyde sit otium her man jo vil
derfor jeg vil drage til:
Nysted, Nysted - Lollands den skønneste stad.
Nysted, Nysted - hos dig man føler sig glad.
Nysted, Nysted - lyder af fred og af ro.
Hvor end jeg kommer en vinter en sommer.
Her vil jeg bo!