LOV AF 15. MAJ 1903 OM KØRSEL MED AUTOMOBILER, der trådte i kraft den 8. august samme år, indeholdt blandt andet en bestemmelse om nummerplader, hvor amterne fik deres bogstavbetegnelser, og Maribo amt fik tildelt sit L. Denne dag indeholdt Folketidende denne meddelelse om den første regelmæssige automobilfart her i landet:
“Automobilen, der den 15. ds. skulle have påbegyndt kørselen mellem Nysted-Nykøbing F., er i dag ankommen. Den præsenterer sig som en pæn, lille Char-a-banc, mærket L 400 med plads til 7 personer foruden vognstyreren. Der er tag over og gardiner ved siderne, så at man kan sidde ret hyggeligt i den. Foreløbig kører den kun “prøvekørsel” for at vognstyreren kan gøre sig fortrolig med vejen, navnlig bakkerne og tillige med maskineriet. På søndag ventes den at kunne påbegynde den egentlige personbefordring.”
Fartplanen fremgik af en annonce, som ejeren, løjtnant Fuglsang, indrykkede i bladet, hvoraf det fremgik, at der var afgang fra Nysted Gæstgivergård kl. 8,45 fmd. og kl. 2 eftermiddag med forbindelse til toget nordpå kl. 3,35. Fra Nykøbing Jernbanestation var der afgang kl. 11,30 fmd. og kl. 3,20 em. For at sikre sig plads i tide kunne passagererne forudbestille billetterne på gæstgivergården i Nysted.
Der herskede i befolkningen ikke så lidt uvilje mod dette moderne befordringsmiddel, og til beroligelse for de vejfarende med almindelige køretøjer anførte avisen, at løjtnant Fuglsang har udtalt, at der vil blive udvist den største forsigtighed og hensynsfuldhed overfor de kørende og vejfarende i det hele, og det bemærkes, at automobiler er pligtige til at holde stille, når kusken i tide giver tegn dertil ved at hæve pisken, og hvis automobilen kommer bagfra, skal den give signal, for at de kørende kan få lejlighed til at stå af og holde ved hestene eller bringe køretøjet til side.
ET RÅD TIL AUTOMOBILFØRERE.
Folketidende fandt grund til at give automobilkuskene et godt råd, som man havde set anbefalet i et tysk blad. Det var simpelt og uskadeligt og bestod kun deri, at “når manden, der fører automobilen, møder heste, der er bange for hans køretøj, og han af den grund må køre småt eller standse, skal han ikke forholde sig tavs, men ved tilråb give sig til kende, at det mærkelige væsen, han befinder sig på, ikke er værre, end at det kan rumme mennesker. Det skal have en forbavsende indvirkning på hestene, så snart de gør denne opdagelse; de får åbenbart følelsen af, at er uhyret ikke farligt for mennesker, er det heller ikke for heste. Altså ikke tavshed, men et passende tilråb som f.eks. Ho-hå, når De møder køretøjer med ængstelige heste for.”
Udvises der god vilje fra begge sider er der al anledning til at tro, at der ikke vil ske nogen ulykker ud over, hvad almindelig færdsel forårsager. Og særlig hr. Fuglsang vil drage omsorg for, at der bliver taget alt muligt hensyn fra hans vognstyrers side. Ventelig vil den ny begyndende regelmæssige fart kun bringe befolkningen gavn og blive et nyttigt led i kommunikationen, tilføjer avisen.
Beretning af Arne Heyn i Folketidende d. 10. juli 2010
redaktion@folketidende.dk
"Nürnbergvognen" fra 1903 fotograferet i København
En senere og meget bedre bus fra ca. 1904 foran Nykøbings gl. Banegård