En beretning af pastor emeritus Bjørn Fisker Ohl, juni 2010
Herunder ses en række fotografier fra 1890'erne eller 1910'erne, kopier af billeder, som Bjørn Ohl har fundet på Ålholm.
Sådanne små holme eller øer lå ved alle kongsgårde eller slotte og herregårde. De brugtes til dels kalve, men endnu vigtigere til heste med dårlige hove, tørre eller spaltede. Når de traskede rundt på disse småøer, delvis i saltvand, kom hovene sig af sig selv i løbet af en måneds tid, og hesten var igen i orden til ridning eller kørsel. Kuren bruges endnu i dag!
Ud for puddermøllen ved Ålholm Slot (Lollands dengang største fabriksvirksomhed) lå netop en sådan lille ø. Hvor pudderfabrikken lå, er nu Ålholm Slots hunde-kirkegård, hvor alle ejernes hunde er begravet med sten over hver enkelt (ligesom der også på Ålholm Slot var portræt-maleri af hver eneste hund!).
Lensgrevinde Nina Susanne Raben, født Moulton, har stået ved hundekirkegården (ca. 1890) og kigget over på den lille ø Kalveholmen og sagt til sig selv: ”Dér vil jeg ha’ mit Sommerslot”! Og det fik hun. En lille gangbro blev etableret over til øen, som derefter blev ”walled”, dvs. der blev bygget mur omkring størstedelen af øen, således at temperaturen indenfor muren var flere grader højere, og ingen vind! Hendes mand, lensgreve Frederik Raben-Levetzau, havde lige bygget gartneriet på Ålholm med netop en sådan ”Wall” (mur) omkring, så man vidste nøjagtigt hvordan det skulle gøres.
Et lille ”Slot” blev bygget ud mod noret, med tårn, og til hende selv et lille ”Studio” over imod Nysted By, hvor hun kunne male og digte, og med tilhørende soveværelse. Et pragtfuldt ”Colombière” (dueslag) stod midt på pladsen mellem de to huse, og hun lod tilplante en Have med espalier og udsigt over til Ålholm. Denne ø blev efterhånden til hendes helt faste ”sommersted”, hvor hun opholdt sig hele sommeren (med al mad bragt over de par hundrede meter fra slotskøkkenet over den lille bro!). Familieselskabeligheder blev afholdt på øen, og efter lensgrevens død i 1933 blev det hendes foretrukne Opholdssted, indtil hun blev for dårligt gående og sad i kørestol.
Øen forfaldt noget efter hendes død i 1946, men ved en enkelt begivenhed (omkring 1980) fik Nysted og Omegns Turistforening øen sat i stand (ved frivillig arbejdskraft) til den såkaldte ”Ø-fest” hvor man startede med koncert fra balkonen i slotsgården og derefter gik i samlet flok over den nyetablerede (motorvejs!)-gangbro, som baron Johan Otto Raben havde købt og haft liggende i mange år til et helt andet formål, men som nu viste sig at passe nøjagtig til dette ø-formål, både i længde og bredde. Husene på øen var endnu i rimelig stand og Colombièren intakt, alting klippet og pyntet op, og Festen blev en enestående succes med grillet gris og musik og fyrværkeri.