Ålholm

 

Senest opdateret:
27. januar 2014

 

 

 

Ålholm nævnes første gang på skrift i 1329. Borgen var fra starten sæde for kongens lensmand og var dermed det lokale regeringscentrum. Det vides ikke hvornår borgen blev grundlagt, men af historiske grunde er det sandsynligt, at det skete omkring år 1200. I denne periode blev der rundt om i Danmark anlagt en lang række kongelige borganlæg, der skulle styrke kongens magt over det pågældende område og beskytte egnen mod angreb udefra. 

Ålholm blev placeret på et meget gunstigt sted. Borgen lå på en holm i Nysted Nor og var helt omgivet af vand, men alligevel beskyttet mod havets rasen. Man kunne sejle lige op til holmen med alle datidens skibstyper, men man skulle være stedkendt for at følge sejlrenden ind til noret. Fra Ålholm og nord- og vestpå i en overskuelig afstand var landskabet nemt fremkommeligt, beboet og rigt, så egnen kunne føde slottets besætning og give overskud både til lensmanden og til kongen. Desuden var Nysted Nor det eneste anvendelige sted på en strækning fra Nakskov syd om Lolland og øst om Falster helt frem til Stubbekøbing på Nordfalster til anlæg af en sådan borg. 

Stedets betydning i samtiden kan også læses af, at i 1286 var Nysted det andet sted på øerne, hvor der blev bygget et franciskanerkloster. Kun i Nakskov var der førud et kloster, og franciskanerne byggede kun der, hvor der i forvejen var mennesker og økonomisk aktivitet, som kunne understøtte klostret.

Bygningshistorie
Der er blevet bygget og ombygget på slottet jævnligt siden grundlæggelsen. Den ældste del af den eksisterende bygning er nordfløjen, som menes at stamme fra 1300- og 1400-tallet. I de næste århundreder har man flere kilder der fortæller om restaurerings- og ombygningsarbejder, men også om bygningens dårlige stand. F.eks. brugte man i 1550’erne mursten fra Nysted franciskanerkloster til at reparere Ålholm, og efter Svenskekrigene i 1657-1660 var bygningerne uden vinduer og tårnene uden tag. I 1700-tallet rev man dele af sydfløjen ned og ombyggede østfløjen til en tidssvarende beboelse. I 1889 blev yderligere en del af sydfløjen nedrevet og 2 nye sidefløje tilføjet nordfløjen mod syd, så anlægget fra at have været rektangulært nu nærmest er brilleformet! Siden har der ikke været foretaget væsentlige forandringer i slottets ydre. 

Museum
Fra ca. 1975-1995 var dele af slottet offentligt tilgængeligt som et herregårdsmuseum, samtidig med at den daværende ejer anlagde et veteranbilmuseum på Stubberupgården ca. 1 km. vest for slottet. I forbindelse med godsets og slottes salg i 1995 blev alt inventar solgt på en auktion, mens den nye ejer overtog automobilmuseet. Bilerne findes stadig i museets bygninger, men bilmuseet er p.t. lukket fordi dets bygninger er i dårlig stand. 

Dæmninger og haveanlæg
Tidligt, muligvis allerede fra starten, blev der anlagt en adgangsdæmning fra Søstræde/Slotsgade i Nysted i en S-formet bue syd om borgen og muligvis helt til den modsatte bred, hvor borgens avlsbygninger lå. Ud for borgens sydfløj var der en bro til dæmningen. Som tiden gik, blev der lavet opfyldningsarbejder omkring slottet og i 1796 indrettedes en lille have vest for slottet. I 1814 og 1830’erne anlagdes et større parklignende anlæg i Hestehaveskoven sydvest for ladegården. På et tidspunkt, måske i 1890’erne anlagdes yderligere et muromkranset gartneri med drivhuse og et vandtårn vest for slottet. 

I forbindelse med ejerskiftet i 1889 blev dæmningen syd om slottet lukket for almenheden, og til erstatning blev en ny mindre dæmning opført nord for slottet, den såkaldte Alverdens Gang. Den udnyttedes til at lave et landvindingsprojekt, idet den del af Slotssøen, der ligger nord for den nye dæmning blev udtørret og brugt til kreaturgræsning og i folkemunde fik navneforandring til Rørsøen. I 2008 blev pumperne stoppet og nu er området igen en lavvandet sø med et rigt fugleliv. 

Ejerforhold
Kongens forskellige borge rundt om i landet blev drevet af en række lensmænd, der skulle forsvare området og enten levere et overskud til kongen eller låne ham nogle penge mod at få alle indtægter fra lenet. I mange tilfælde lod lensmanden dog lenet styre af en af ham indsat foged, fordi lensmændene typisk selv ejede gårde flere steder rundt i landet og i øvrigt var forpligtet til at deltage i kongens krige. Vi kender en del af lensmændene på Ålholm og mange af dem tilhørte det man kalder dansk ur-adel. De seneste af dem var dog i flere tilfælde mecklenburgere og holstenere, der snarest var en slags embedsmænd. I visse perioder overlod kongen brugsretten over området til sin mor, enkedronningen, som det, der kaldes livgeding, en slags enkepension.  

Kong Frederik 4. overtog godset, da hans mor døde i 1714, men solgte det i 1725 til Emerentia von Levetzow. Hun var enke efter Johan Otto Raben, og deres efterkommere ejede Ålholm indtil det i 1995 blev solgt til Stig Husted-Andersen. I 1734 fik hun oprettet grevskabet Christiansholm, med sin da mindreårige sønnesøn som overhoved. Ideen med baronier og grevskaber var, at de skulle være stabile medspillere for kongen og staten. Mod en række privilegier måtte grever og baroner opgive den fulde dispositionsret over ejendommen og acceptere, at den skulle videregives udelt til næste generation.  

Frejlev Skov
Fra 1500-tallet og frem var skiftende lensmænd, fogeder og ejere jævnligt i konflikt med fæstebønderne i Frejlev om rettighederne til Frejlev Skov. Bønderne var underlagt Ålholms overhøjhed, men havde alligevel Frejlev Skov som personlig ejendom, hvilket blev bekræftet i gentagne retssager, som bønderne alle vandt.

 Læs om: