Marguerit-ruten

En rute for bilister

Margueritruten er en bilrute, som i ét stræk kan tage os rundt gennem de smukkeste steder i Danmark.

Rutens forløb på Lolland og Falster går på "skrå" over de 2 øer, og fører bl.a. gennem Nystedegnen. Ruten ændres ind imellem, men denne beskrivelse baserer sig på kortet fra Skov- og naturstyrelsen.

Strækningen over Lolland følger en geologisk formation, der opstod under den seneste istid for 20.000 år siden. Her har vi både større søer og en del bakker. Med Nysted i den ene ende, søerne ved Maribo i midten og Ravnsborg bakker i den anden ende kan landskabet dementere, at Lolland kun er flad roemark.

Ruten kan køres både i bil og på cykel og naturligvis begge veje. Vores gennemgang starter fra Nykøbing og ender ved Maribosøerne.

Flintinge Å

Det første stykke af ruten forløber ad landevejene nr. 9 og 297. Kort efter Nykøbing passerer man Nybro over Flintinge Å.

Åen er ikke sejlbar, men i vikingetiden kunne man angiveligt skrå igennem fra Guldborgsund til Sakskøbing fjord med fladbundede både. Derfor ligger også lige syd for først Gammelholm, et voldsted fra middelalderen, og 500 m sydligere herregården Fuglsang. Placeringen er valgt, fordi man herfra kunne beherske både åen og Guldborgsund.

I dag er Fuglsang et kulturelt centrum. Godset ejes af Det Classenske Fideicommis, en fond, der blev oprettet af generalmajor Johan Frederik Classen i 1789. Parken er offentlig tilgængelig og slottet fra 1869 huser bl.a. Storstrøms Kammerensemble.

Lige nord for slottet blev i 2008 indviet Fuglsang Kunstmuseum. Øst for slot og museum fører en vej ned til halvøen Skejten, der har ligget hen som strandeng, formentlig siden istiden. I Folketingssalen hænger 2 billeder af maleren Olaf Rude med motiver fra Skejten.

 

Frejlev

Kort efter Fuglsang drejer man til venstre ad Eskemosevej. Fra denne vej findes 3 mulige afstikkere. Først ad Plantagevej og lige ud til vandet, hvorfra man kan overskue store del af det sydlige Guldborgsund. Lidt senere fører også Enghavevej frem til vandet, og her findes tillige et af Danmarks få tilbageværende vejkors, Skalkekorset.

Det blev oprindelig rejst i 1533 af bønderne i Frejlev, fordi de havde dræbt en af kongens fogeder fra Ålholm og siden snydt med den bod, de var blevet idømt. Længere fremme passerer man en mindre og en meget stor jættestue, Ll. og St. Guldhøj, der begge ligger midt på en mark. Ad Vivevej kan man nå frem til en tredje jættestue, St. Vittingshøj, hvortil der er offentlig adgang.

Snart kommer man til Frejlev Skov, der rummer en af Danmarks største og tætteste bestande af gravhøje fra sten- og bronzealderen. Der er 2 adgangsveje til skoven, som man kan læse mere om i en særskilt brochure. Mange af højene er ukarakteristiske, men f.eks. Kong Grøns høj og en unavngiven lukket jættestue, som man kan kravle ind i, er nok værd at besøge.

For enden af Enghavevej finder man i strandengen den sten, Knækkerygstenen, som sagnet fortæller var åstedet for mordet på fogeden i 1533.

Vantore

Tilbage på Eskemosevej og videre mod syd kommer man til Roden Skov. Dertil er adgang bl.a. ad Vænget eller ad Skovstræde. I den centrale del af skoven blev omkring 1890 anlagt en stor cirkulær græsdækket plads, med en række veje udstrålede radiært. I midten byggedes en platform, hvorfra man så kunne skyde det vildt, som klapperne gennede hen imod en.

Ad Skovstræde og Billevej kommer man til Vantorevej hvor ruten drejer mod øst. Vantores særprægede navn kommer så vidt man ved fra den nu udtørrede Storesø syd for landsbyen. Den hed nemlig tidligere Wanti (= søen der ofte mangler vand). Når det så kobles med efterleddet wara (= udyrket areal) får vi Wantiwara (det udyrkede areal ved søen Wanti).

Ruten fører nu forbi Vantores charmerende lille kirke, der  er bygget i 1906, og videre til Holten, hvor der er en primitiv lejrplads og bademuligheder samt gode forhold for vindsurfere.

Langs bredden af Østersøen går det ad Strandhusalleen, Byvej, Våsenvej og Vantorevej til Nysted. I krydset Våsenvej-Vantorevej kan man foretage en kort afstikker mod øst til Vantores Rytterskole, som er bygget i 1723 og meget velholdt. Der er i området yderligere 3 rytterskoler tilbage, i Vester Ulslev, Frejlev og Rågelunde (Kettinge). Disse skoler blev bygget af Frederik d. 4, for at give plads til børn af soldater i hans rytterregimenter.

Nysted

I udkanten af Nysted kommer man forbi den lokale kirkegård fra 1845 med et lille kapel i empirestil. Lige vest for kirkegården lå byens franciskanerkloster fra 1285-1538. Der er desværre intet tilbage af det, men at det var der, beviser at Nysted i middelalderen var en af Lolland-Falsters betydeligste byer. Kun Nakskov kom før Nysted med oprettelse af et kloster.

Fremme ved Wichmandsvej drejer man til venstre ad det, der til 1966 var et jernbanetracé. Nu er det en omfartsvej til stranden, havnen og sommerhusområdet syd for byen. I strandområdet ligger en godt 100 år gammel pavillon, der indtil for nyligt har fungerer som restaurant. Man ser også en kanonskanse, der blev bygget i 1807 i forbindelse med krigen mod England.

Ruten fører nu mod nord gennem byens hovedgade, forbi Gl. Torv, kirken og det tidligere rådhus. Læg mærke til rådhusets klokkespil, der har en stor base af danske sange at spille.

Havnen og Ålholm

Gennem byen har man mod vest udsigt til havnen og Ålholm, og det er da en god ide at slå et slag den vej. Ålholm var fra starten omkring 1200 til 1725 sæde for kongens magt på Østlolland, og selv om slottet er ombygget og moderniseret mange gange, fremtræder det stadig som en lidt dyster og truende bygning midt i Nysted Nor.

For at komme videre med vest fra Nysted må man finde Adelgade igen og køre ad Jernbanegade og Ny Østergade og derefter ud af byen mod Sakskøbing ad rute 283. Knapt ude af byen ser man igen Ålholm, denne gang fra nord.

 

Kettinge

Inden man fortsætter mod nordvest kan man tage en afstikker til Kettinge, 3 km nord for Nysted. Der har man en hollandsk vindmølle, en bypark med en kunstig høj (der nu måske er det højeste punkt på Lolland) og en kirke med en række kalkmalerier, der muligvis er malet den berømte Elmelundemester, som ellers har virket på Møn.

 

Døllefjelde-Musse

Ellers fører Margueritruten til Herritslev og derfra mod nord i retning mod Sakskøbing. I dette område ligger St. Musse, der har givet navn til Musse herred, som dækker den østligste fjerdedel af Lolland, og Døllefjelde, hvor der hvert år i Bededagene holdes et af Danmarks største markeder. Musse betyder simpelthen mose, og Døllefjelde betyder et lavtliggende udyrket område.

Området har stadig en række moser, der til dels hænger sammen med Hejrede sø, den mindste af Maribosøerne. Der ligger en del aktive og tømte grusgrave på egnen, og en af dem er omdannet til "Put and Take" sø og en anden til Musse Naturpark.

 

Godsted

Ruten fører nu ad Brydebjergvej til Godsted. Mod nord kan man se et udstrakt moseområde, der til sidst munder ud i Hejrede Sø.

Men inden kommer man forbi Ålevad, som er et voldsted fra middelalderen, hvor Odensebiskoppen havde sin lokale magtbase indtil 1511, da borgen blev ødelagt af soldater fra Lübeck. (Bemærk at det er tilladt at gå ind på voldstedet langs den store lade.)

Ellers går det videre mod Udstolpe og derfra mod vest til Engestofte, hvor ruten igen drejer mod syd. Nord for Godsted ligger "Højene" øst for vejen en gravplads fra bronzealderen med mere end 50 små og større høje.

Fra Engestofte går det igen mod syd så man kommer til man til vestbredden af Hejrede sø. Der er en parkeringsplads og et fuglekig. Herfra kan man gå eller cykle ad Søndersøruten, der fører hele vejen rundt om Maribo Søndersø eller ad en rute rundt om Røgbølle Sø eller gå en kort tur ind i skoven mod øst, hvor der ligger en rest af et stort voldanlæg fra jernalderen.

Søholt

Ellers fører Marguerit-ruten mod vest til herregården Søholt ad en idyllisk vej, hvorfra man gennem mere end 1 km kun ser marker, skov og Røgbølle sø.

Ved Søholt findes en restaureret barokhave med klippede hække og spejlbassiner. Dermed er man ude af det, man kan kalde Nysteds omegn. Ruten fortsætter dog ufortrødent til Maribo og videre til Vestlolland.