Dette link fører frem til en side, hvorfra nyhedsbrevet også kan læses: http://www.nysted.dk/NOF.htm

Nyhedsbrevet....
 om Nysted og omegn april - 2016
Udgivet af Nysted og omegns Fællesråd redaktionen@nysted.dk
Se oplysninger om foreningen her: www.Nysted.dk

NB. Nyhedsbrevet er skrevet med skrifttypen Trebuchet, og vil muligvis fremtræde forkert, hvis den skrifttype ikke findes på din computer

NOFs nye bestyrelse
Foreningens formand siden starten, Mogens Lund *) trådte ud af bestyrelsen ed dette års generalforsamling. Den hidtidige næstformand, Karl Krarup er foreningens nye formand, og bestyrelsen fik 3 nye medlemmer. Den nye bestyrelses sammensætning kan ses her.

*) Oplysningen er forkert, idet Leo Thorsen var NOFs første formand.
 

Kommuneplanstrategi
NOF og flere andre har afleveret høringssvar til den såkaldte Kommuneplanstrategi, og nu har Byrådet imødekommet nogle af indvendingerne i den endelige udformning. Læs mere her.

Næste skidt i "planpyramiden" er den egentlige kommuneplan, der skal være mere konkret og gerne skulle indeholde bindende bestemmelser, der tager hensyn til alle forhold i hele kommunen. Så når den kommer på banen kan man igen forsøge at påvirke byrådet.
 

Hjemmeside og nyhedsbrev
Der sker hele tiden små ændringer af begge dele, men indhold og udformning af produkterne er begrænset af redaktionens synsfelt.

Derfor ville det være rart, om nogen ville skælde ud over den dårlige måde alting bestyres på og anvise bedre løsninger, eller tilkendegive deres større eller mindre begejstring. Til det formål ligger der nu på www.Nysted.dk (og lige her til højre) to ikoner, der fører frem til redaktionens postkasse, og som kan benyttes til at dirigere ris eller ros frem til rette vedkommende.
 

 

   

Affaldsindsamling 17. april
Som led i en efterhånden lang tradition kalder Danmarks Naturfredningsforening til landsdækkende affaldsindsamling. Mange lokale foreninger har taget tråden op og arrangerer indsamlinger på denne er andre forårsdage. I år er der registreret 12 indsamlinger på DNs liste bl.a. i Øster Ulslev og med DNs lokalgruppe Nysted, og bl.a. Kettinge Bylav har allerede være i gang, ligesom også enkeltpersoner på daglig basis udfører et stort arbejde.

Det bedste ville være at disse indsamlinger var overflødige, men skulle man have lyst til at hjælpe, er det bare om at gå i gang, den 17. eller en anden dag.
 

Kalenderen
Det er måske en god ide at læse i kalenderen en gang imellem.
Her er, hvad der i øjeblikket er noteret for det næste stykke tid:

Her kan man til- og framelde sig nyhedsbrevet