Dette link fører frem til en side, hvorfra nyhedsbrevet også kan læses: http://www.nysted.dk/NOF.htm

Nyhedsbrevet....
 om Nysted og omegn
marts - 2015
Udgivet af Nysted og omegns Fællesråd redaktionen@nysted.dk
Se oplysninger om foreningen her: www.Nysted.dk

NB. Nyhedsbrevet er skrevet med skrifttypen Trebuchet, og vil muligvis fremtræde forkert, hvis den skrifttype ikke findes på din computer

Generalforsamling
Vi minder om, at årets generalforsamling afholdes d. 25. marts kl. 19 i Nysted Sognehus.

Se dagsordenen her
 

Hvis er affaldet?
I gamle dage talte man om "skovsvin". I dag kunne man tale om "vejsvin" eller "bysvin", mennesker, der tankeløst smider deres affald på alle tilfældige steder, i værste fald er det til dødsens ulykke for visse dyr, men under alle omstændigheder giver det andre beboere og besøgende et meget kedeligt billede af vores egn. 

Heldigvis gør nogen noget ved sagen:
* Eleverne fra Nysted Efterskole har allerede været i aktion - og tak for det
* Elever fra 0-5. klasse på Nysted Skole drager af huse d. 14. april og støvsuger hele
  den sydlige del af Nysted - tag godt imod dem
* Bylavet i Kettinge/Frejlev rydder op d. 11. april - støt op om det
* og den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening samler for 10. gang ind
  langs en eller flere af områdets store veje søndag d. 19. april - alle kan deltage

Er der andre grupper, der deltager i forårsrengøringen, vil redaktionen@nysted.dk gerne vide det, så vi kan reklamere for indsamlingerne. Vi vil også gerne have små private historier om både gode og dårlige oplevelser med affald.
 

Desuden er NOF selv initiativtager til 
"Operation ren by"

Nysted og Omegns Fællesråd forsøger sammen med andre interesserede at gøre vores by og dens omegn pænere at se på for os selv og for de der besøger os. Renholdelse af fortove, samt fjernelse af ukrudt på fortove samt på vejen langs kantstenen påhviler ejer/lejer ved de enkelte parceller, men kom og vær med til ”Ren by” fælles aktivitet, hvor vi kan hjælpe hinanden og naboen, som måske ikke magter opgaven.

Bemærk: Den endelige dato udmeldes snart.

 

"Finansministeriet flyttes til Nysted"
... en overskrift vi nok ikke skal tro på, men hvad forhindrer f.eks. "Landbohøjskolen" eller andre fakulteter under et universitet i at flytte en del af deres aktiviteter til f.eks. Grønt center i Holeby? og hvorfor i al verden skal DTU Lindholm flyttes til Lyngby?

Det tema er hyppigt på dagsordenen i øjeblikket - især for folk, der ikke sidder i regeringen. Det gør ikke nødvendigvis sagen til et taberprojekt, men det bliver den, hvis der ikke følges op på tingene efter valget.

De lokale politikere skal ikke stikke næsen for langt frem, for de benytter sig af nøjagtig den samme teknik: Lukker udkanten og fodrer centrum.
 

Mobiltelefoner
Tre borgerforeninger i Guldborgsund Kommune: Nysted og Omegns Fællesråd ved Karl Krarup, Sakskøbing og Omegns Fællesråd ved Conny Krogh og Liv i Stubbekøbing ved Jørgen Sulkjær havde  den 24.2. kl. 10 foretræde for Folketingets: "Udvalget for Landdistrikter og Øer".

De blev vel modtaget af formanden Hans Christian Schmidt, og havde lejlighed til at fremføre de synspunkter, som fremgår af den videre historie.

Læs mere her
 

Her kan man til- og framelde sig nyhedsbrevet