Tilbage til forsiden


 

Nyhedsbrevet....
 om Nysted og omegn
maj - 2013
Udgivet af Nysted og omegns Fællesråd redaktionen@nysted.dk
Se oplysninger om foreningen her: www.Nysted.dk
Nystedfestival 2013
NOF, Nysted Sejlklub og Lions Nysted har i fællesskab arrangeret den første af (forhåbentlig) mange Nysted-Festivaler.

Ideen er at præsentere bl.a. egnens turistattraktioner, kultur og foreningsliv blandet med diverse markedsboder.

Læs mere her - eller her - eller her
 

Stubberup og Døllefjelde-Musse Naturpark
deltager i "Byg det op", som er en konkurrence, der giver dig chancen for at bygge din by bedre.

"Vi synes selv STUBBERUP PIER er et rigtigt godt, nyskabende og spændende projekt som vi håber på bliver ét af de 8 udvalgte der skal dyste om de 4 finalepladser i den endelige konkurrence" fortæller Christian Junget Madsen fra initiativgruppen i Stubberup.

"Alle der vil være med til at "synes godt om" projektet, skal gå ind på DRs hjemmeside (http://www.dr.dk/nyheder/kultur/byg-det-op/vis?id=1307) og klikke på "synes godt om" inden den 08. maj. Positive kommentarer imødeses også gerne. - Vi har også en FB-gruppe. Her er alle naturligvis også velkomne til at blive medlem og "like". https://www.facebook.com/StubberupPier "
 

Danmarks smukkeste købstad?
"Foreningen for Bygningskultur" har foranstaltet en afstemning blandt 15 udvalgte købstæder, om at kåre Danmarks smukkeste købstad. Frem til d. 20. maj kan man afgive sin stemme til fordel for Nysted!

Store byer som f.eks. Helsingør er jo på forhånd i førertrøjen, men hvis "alle" deltager og giver opfordringen videre til "alle andre", kan Nysted måske kravle op ad listen. Læs mere her
 

Affaldsindsamling
D. 21 april var den årlige affaldsindsamlingsdag. Denne dag var en gruppe udsprunget af Danmarks Naturfredningsforenings lokale Nystedgruppe i aktion, og nogle dage før havde Kettinge Bylav organiseret indsamling i Kettinge og Frejlev.

Det er jo meget godt, men hvorfor flyder vore vejkanter med affald, og hvorfor var der ikke flere i aktion på denne dag?
 

Påskeliljer
Nu har vi i et stykke tid kunnet glæde os over de mange påskeliljer, der blev plantet i november. De står fortrinsvis ved indgangen til områdets bebyggelser eller ved befærdede vejkryds.

Men kampagnen er ikke slut. Der er stadig mange steder at plante, så vi næste år kan få et endnu smukkere syn når vi færdes i vores område. Husk at man må plante i alle kommunens vejrabatter uden for bebyggede områder
 

Nyhedsbrevet udkommer efter behov 6-12 gange om året.
Spred rygtet og opfordr folk til at tilmelde sig!
 
Her kan man til- og framelde sig nyhedsbrevet